Vandværket blev stiftet den 15. oktober 1938.
Der blev afholdt generalforsamling på den gamle pramdragerkro Resenbro Kro. Den første bestyrelse bestod af diakon Lisberg, købmand Christensen, tømrer Chr. Kynne Andersen. Kroejer Mette Sørensen (kaldet “Kro-Mette”) var suppleant.
Vandværket blev et andelsselskab. Der var i forvejen et lille vandværk, som ca. 10 husstande var fælles om. Dette lille vandværk blev ombygget, og i løbet af 1939 kunne der sendes godt drikkevand ud til forbrugerne.
Vandværket lå på plejehjemmet Rødegårds grund. Den 12. maj 1964 solgte diakon Lisberg den del af grunden til Andelsselskabet Resenbro Vandværk for 1600 kr., hvoraf staten skulle have 700 kr. i afgift. På dette tidspunkt var der 85 andelshavere.
I dag er der 447 andelshavere, og vandet er stadigt af rigtig god kvalitet.
Prøv det ! – det smager dejligt